Adoption

Familieterapi i Aalborg v. Rikke Jørgensen

Få hjælp og rådgivning i forbindelse med adoption

Hos mig kan samtaler med adoption som omdrejningspunkt handle om flere ting:

  • Forældresamtaler før en mulig adoption
  • Forældresamtaler efter en adoption
  • Familieterapi/samtaler med alle i familien
  • Eller samtaler med den adopterede (ung eller voksen)

Jeg oplever ofte, at forældre til adopterede børn er meget i tvivl, om de valg de træffer vedrørende deres barn, er de rigtige. De gør sig mange tanker og forestillinger og kommer måske oftere i tvivl.

Som mor til to drenge, hvoraf den ene er adopteret og den anden er hjemmelavet, kender jeg til følelsen af tvivl. Den tvivl jeg kan have i forbindelse med, hvad der nu vil være det bedste at gøre for min ældste søn, som er adopteret, har jeg slet ikke i samme grad med den yngste. Måske handler det om, at jeg ikke selv har båret min ældste søn? Måske er det fordi der altid vil være en del af hans liv, som vi ikke helt kender til? Eller også er det noget helt tredje. Men det er faktisk ikke så vigtigt. Det vigtige er, hvordan vi som forældre håndterer, når vi synes det er svært at være forældre. Dét vil altid være vores - de voksnes ansvar. Og når et barn "er" et problem, så er det fordi det har et problem.

Jeg tager rigtig gerne en samtale med jer forældre om, hvad I oplever som værende udfordrende i jeres forældreskab med jeres adopterede barn. Vi kan altid invitere barnet med, hvis det er det I ønsker. I familieterapi er det godt, hvis alle bliver hørt.

Ønsker du at bestille en tid til familieterapi eller høre mere, så kontakt mig gerne her >>